WeBible

1 - Og videre sagde Elihu:

2 - Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

3 - Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

4 - thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

5 - Se, Gud forkaster det stive Sind,

6 - den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,

7 - fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.

8 - Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,

9 - saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

10 - aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

11 - Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.

12 - Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.

13 - Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;

14 - i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.

15 - Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.

16 - Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

17 - Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

18 - Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

19 - Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

20 - Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

21 - va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.

22 - Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

23 - Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«

24 - Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

25 - Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

26 - Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.

27 - Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,

28 - og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.

29 - Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

30 - Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;

31 - Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

32 - han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;

33 - hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.